PFAS- også kaldet “evighedskemikalier” – er blevet et omtalt emne i Danmark. De findes i mange produkter og er blevet fundet i både jord, fødevarer og desværre også vores drikkevand.
Selvom vi ikke umiddelbart kan se eller mærke PFAS vores hverdag, kan langvarig udsættelse udgøre en sundhedsrisiko. Heldigvis findes der effektive måder at beskytte sig mod PFAS.
Hvad er PFAS, og hvorfor er det et problem?
PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) er menneskeskabte kemikalier, der ikke nedbrydes i naturen. De har været brugt i alt fra regntøj, teflonpander og makeup til brandslukningsskum.
Problemet er, at PFAS er svært at nedbryde, hvorfor det ophobes i dyr, mennesker og miljøet omkring os. I dag kan man måle PFAS i blodet på befolkningen overalt i verden – også i Danmark. Det er netop derfor, stofferne bliver betegnet som evighedsstoffer.
Hvordan ender PFAS i vores drikkevand?
Siden 1950’erne er PFAS blevet anvendt i produkter som brandslukningsskum, tekstilimprægnering og visse pesticider i landbruget. Når det regner på områder, hvor disse stoffer er blevet brugt, kan PFAS trænge ned gennem jorden og forurene grundvandet. I 2023 dokumenterede Politiken via aktindsigt fra landets regioner 1.161 grunde over hele Danmark, hvor grænseværdierne for summen af fire typer PFAS (PFOA, PFOS, PFNA, PFHxS) var overskredet.
Danmark har relativt lave grænseværdier for PFAS sammenlignet med andre lande, og Miljøstyrelsen overvåger løbende PFAS-niveauerne i miljøet for at reducere udledningen. I 2011 blev brugen af PFOS i brandslukningsskum forbudt, og i 2020 blev Danmark det første land til at forbyde tilsætning af PFAS i fødevarekontaktmaterialer af papir og pap, såsom bagepapir og fastfoodemballage. Der arbejdes både nationalt og på EU-plan for en mere omfattende regulering eller et totalt forbud mod alle PFAS-stoffer.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at PFAS nedbrydes meget langsomt og derfor kan forblive i jorden i mange år, hvilket øger risikoen for, at de siver ned i grundvandet. Selvom forurening i overfladenært grundvand ikke nødvendigvis påvirker de dybere grundvandsmagasiner, som anvendes til drikkevandsforsyning, kan PFAS over tid potentielt forringe drikkevandskvaliteten i forurenede områder.
Flere organisationer, herunder Danva, der repræsenterer drikkevands- og spildevandsforsyninger i Danmark, har udtrykt bekymring over PFAS-forureningens påvirkning af drikkevandet. Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, understreger nødvendigheden af at rense forureningen eller på anden måde forhindre dens spredning til grundvandet, som er vores primære kilde til drikkevand. Dertil er Danmarks Naturfredningsforening er bekymret for, at PFAS-forurening i grundvandet kan true fremtidens drikkevandsforsyning, da der er fundet koncentrationer op til 1.000 gange over grænseværdien på flere lokaliteter.
Vandforsyningerne er ansvarlige for at kontrollere drikkevandets kvalitet, mens kommunerne fører tilsyn med, at vandforsyningerne overholder kvalitetskravene. Ikke desto mindre er det afgørende at være opmærksom på den langsigtede risiko for de sundhedsskadelige stoffer.
Hvad gør PFAS ved sundheden?
Selvom man ikke bliver syg af at drikke et enkelt glas vand med PFAS, kan langvarig eksponering skade kroppen. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport Helbredseffekter af PFOA, PFNA, PFOS og PFHxS fra marts 2023 er der væsentlig mistanke om, at eksponering for PFOS kan øge risikoen for følgende helbredseffekter:
| Sundhedseffekt | Beskrivelse |
|---|---|
| Nedsat antistofrespons efter vaccination | PFOS kan reducere immunforsvarets evne til at danne antistoffer efter vaccination, hvilket kan svække beskyttelsen mod sygdomme. |
| Hormonforstyrrelser | Påvirkning af skjoldbruskkirtel og fertilitet. |
| Kræft | Der er en sammenhæng mellem PFOS-eksponering og en forhøjet risiko for at udvikle nyrekræft. |
| Forhøjet kolesterol og ændret leverfunktion | Kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og medføre ændringer i leverenzymer, hvilket indikerer en påvirkning af leverfunktionen. |
| Fødselsvægt | Gravide kvinder udsat for PFOS kan føde børn med en reduceret fødselsvægt, hvilket potentielt kan påvirke barnets udvikling. |
PFAS i Danmark – hvad siger myndighederne?
Fra 1. januar 2022 fastsatte Miljøstyrelsen en grænseværdi på 2 nanogram per liter (ng/L) for summen af fire specifikke PFAS-stoffer (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) i drikkevand. I 2023 indførte Miljøstyrelsen dertil en grænseværdi på 100 nanogram per liter (ng/L) for summen af 22 PFAS-stoffer (PFAS22) i drikkevand. Dette fremgår af Miljøstyrelsens rapport Derivation of cut-off values for PFAS in sewage sludge, hvor det nævnes, at de gældende grænseværdier i grund- og drikkevand er 2 ng/L for PFAS4 og 100 ng/L for PFAS22.
Det er afgørende at overvåge PFAS-niveauerne i grundvandet, da disse stoffer nedbrydes meget langsomt i miljøet. Dette betyder, at PFAS, som blev udledt for årtier siden, muligvis endnu ikke er nået ned til grundvandet. Som følge heraf kan der gå lang tid, før de grænseværdier, der blev fastsat i 2022 og 2023, får en reel effekt.
Det kan derfor være en god ide løbende at følge med i dit lokalevandværks vandkvalitetsrapporter og være opmærksom på, om du bor tæt på et sted, der har været udsat for PFAS-forurening.
Hvordan bliver PFAS renset fra drikkevandet i dag og hvad kan du selv gøre?
I Danmark anvendes flere metoder til at rense grundvand for forurenende stoffer, herunder PFAS (per- og polyfluorerede alkylstoffer). En af de mest udbredte teknikker er kulfiltrering, hvor aktivt kul bruges til at adsorbere forurenende stoffer fra vandet. Region Hovedstaden driver omkring 70 vandbehandlingsanlæg, der primært benytter denne metode.
Stikprøver har imidlertid afsløret, at PFAS stadig kan være til stede som sekundær forurening i det behandlede vand, hvilket indikerer, at kulfiltrering alene ikke altid er tilstrækkelig til at fjerne disse stoffer fuldstændigt. Dette nødvendiggør i mange tilfælde yderligere rensning ud over kulfiltrering, hvilket vandværkerne er opmærksomme på.
Dog kan man som husstand overveje at rense sit eget drikkevand, så man er helt sikker på at undgå PFAS i vandet. Det kan gøres ved eksempelvis at installere et rensefilter på vandhanen eller under køkkenvasken. Eller man kan filtrere sit vand ved at bruge en vandfilterkande som Dafi glaskande eller BRITA Glaskande, der er lavet af glas.